Hold og Niveauer

Vores undervisning er bygget op, så alle kan følge med, og vi tager os god tid til at lære trinnene at kende. Hver lektion starter med en grundig gennemgang af dansens sekvenser uden musik, hvor instruktøren viser og forklarer bevægelserne i et roligt tempo.

Når fødderne har fundet rytmen, sætter vi musik på – og så øver vi os sammen! Vi gentager dansene hen over sæsonen, så de hurtigt bliver lagt i “muskelhukommelsen”. Det handler ikke om at gøre alt fejlfrit første gang, men om at opleve glæden ved, at trinnene og musikken smelter sammen. Vores dygtige instruktører formidler dansen med masser af tålmodighed, humor og gejst, så du altid går hjem med sved på panden og et smil på læben.

Vi har hold opdelt efter niveau, så du kan lære de grundlæggende trin i dit eget tempo eller blive udfordret med hurtigere koreografier.

Begynder

Er til dig, der er vil lære de mest grundlæggende trin, dansene er simple, og tempoet er roligt.

Let øvet

Er til dig, der har styr på grundtrinene og ønsker lidt mere udfordring i sværhedsgrad og tempo.

Øvet

Er til dig der vil de sværeste danse med komplekse kombinationer, hurtige drejninger og højt teknisk niveau.

Pardans

Er til jer der vil danse som par i cirkel, (Et par behøves ikke være en mand og en dame).

This site is registered on wpml.org as a development site. Switch to a production site key to remove this banner.